fredag den 11. oktober 2013

20 august 2013

Intro

I dag var det første dag, med faget billedkunst! Jeg havde glædet mig til dette fag, heeeele sidste år af matematikundervisningen... Måske undervisningen var blevet for ensformig? Dagen startede med, at jeg skulle finde lokalet på Asylgade.. Jeg har ikke været ret meget på Asylgade, så kunne ikke finde rundt. Billedkunst-lokalet ligger på 3. sal og der er en skøn udsigt, og vi har vores helt egen altan. Der er også et køkken - gratis kaffe! selvom jeg ikke drikker kaffe... Nå, nok om det!

Efter den lille intro fra lærerne, skulle vi lave en billedopgave. Vi skulle til denne dag, have medbragt en banan, som vi skulle tegne i 3 faser:

1. Uåbnet
2. Åbnet, evt. spist lidt af den
3. Spist, så der kun var skralden tilbage

Til denne opgave, skulle vi bruge følgende materialer:
1. Plade - underlag
2. Gråt kardus papir
3. Farverne: solskinsgul, violet og hvid. (neocolor)
4. Banan, model

Dette var resultatet af vores arbejde.
Min tegning er 2 række, nummer 3. 
 

Praktisk øvelse - Fagets historie

Til denne øvelse, skulle vi bruge ler og redskaber. Vi blev delt op i 3 grupper, hvor hver gruppe fik en opgave. Min gruppes opgave var, at repræsentere en kugle, en kube og en pyramide. Vi valgte at opstille det således - de andre grupper skulle desuden gætte hvad vores opgave gik ud på.
 
Opgave:
Prøv så præcist så muligt at lave flg. med jeres lerklump:  


- en kugle
- en pyramide
- en kube (terning) 
Denne opgaver tilhøre den tidsperiode frem til 1958. Faget i skolen hed; Tegning, og der blev primært fokuseret på det naturvidenskabelige. De tre figurer, er ligeledes geometriske - en del af matematikkens univers.
 

Opgave:
I må lave lige hvad I vil, og har lyst til med jeres lerklump.
- altså find selv på noget.
Denne type opgave, er umiddelbart den sværeste af de tre der blev givet, da der ingen begrænsninger er. Gruppen valgte, at det skulle være noget der kunne afspejle "mennesket", da det er vores emne i modul 1.
Fra 1958 - 1991 blev faget kaldt formning. I denne periode, var åndsfriheden og det frie menneske med til at skabe undervisningen. Eleverne skulle være frie, og læreren måtte ikke stå i vejen for et barns kreative udfoldelse. Eksistens filosofi.
 

Opgave:
I skal med leret som materiale prøve på at udtrykke jer i et fælles tableau omkring emnet: "Mobberi i skolegården"  
Personligt synes jeg at gruppen har klaret opgaven til UG. Vi kunne alle med det samme se hvilket scenarie der blev udspillet. Dette kan have noget at gøre med, at de andre børn står og peger på ham i midten. Grunden til at man kunne se at det var i en skolegård var, at eleverne havde skoletaske på.
Fra 1991-2013 bliver faget i skolen kaldt for billedkunst. Forskellen fra formning er markant, da man nu skal til at bruge sin kritiske dannelse. Med det ment, at eleverne skal have eller tilegne sig en forståelse for, hvad der ligger til baggrund for tingene. Analyse af malerier mm. kommer også til sin ret. Billedpolarisering skaber kontraster.
Billedkunst er ikke bare et kreativt fag, eller om nogen vil et hygge fag. Billedkunst er et sprogfag, hvor vi kan kommunikere med hinanden, gennem analyse og fortolkning. Baggrundsviden er vigtig.
 
 
DulleJulle

 

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar